| Flere

Start Bordtennis i din forening

Her er et godt tilbud. DGI Østjylland hjælper med alt det praktiske for at din forening kan få opstartet en Bordtennisafdeling.

De fleste mennesker har på et eller andet tidspunkt haft et Bordtennisbat i hånden, og derfor viser det sig ofte at de steder man forsøger at få startet Bordtennis, er der fra starten en vis interesse for spillet. Mange foreninger viger tilbage for at komme i gang, da man tror at det kræver en masse arbejde med at finde trænere med videre.

Dette behøver ikke at være tilfældet, - mange klubber er startet med en flok børn, der bliver ledet af et par interesserede forældre.

For at komme i gang tilbyder DGI Østjylland jer/dig hjælp med følgende:

Opstartsdag/aften (2 -3 timer)

Vi kommer med instruktører til at lede dagen/aftenen med forskellige former for træningsøvelser, lege mv. Endvidere kommer der mindst en person fra bordtennisudvalget med for at fortælle om de mange forskellige tilbud, der er indenfor bordtennissporten i DGI.

I forbindelse med opstartsarrangementet vil I desuden som forening få udleveret materiale med træningsøvelser/lege til evt. ledere/forældre. Efter opstarten tilbyder vi at komme med instruktører til 3-4 træningsaftener.

Læs mere om fordelingen af praktiske opgaver ved opstart af en bordtennisafdeling i folderen: Start Bordtennis i din forening.  

Opdateret 18. maj 2011 Af Karsten Pedersen

Ejer: DGI Østjylland Bordtennis